For første gang vinder en skandinavisk kranvirksomhed Crane Job of the Year. Og det var BMS A/S, der modtog den fornemme pris.
ESTA, den europæiske sammenslutning af mobilkranforeninger, uddeler hvert år priser for de bedst udførte kran- og maskintransportopgaver i Europa. I år løb BMS med 1. pladsen i den mest prestigefyldte kategori, kranløft for kraner over 100 ton
Projektet var transport og løft af den 69 meter lange og 193 ton tunge brodrager og løft og håndtering af den 50 ton tunge buesektion over Ågade i København. Den internationalt anerkendte pris blev givet for selve ingeniørarbejdet og en meget detaljeret udført planlægningsfase, der blandt andet inkluderede fremstilling af 28 AutoCAD-tegninger.
”Det er svært at få armene ned, når vi opnår så flot en pris og er oppe imod de helt store i Europa. Igennem årene har vi været tilfredse med at få anden- og tredjepladser,” fortæller direktør Jens Enggaard.
Nils Lundgren, afdelingschef Projekt og Teknik, mobil 4010 8464 eller nl@bms.dk