DanskEnglish

BMS nu også i LEGOLAND

06-05-2009

BMS nu også i LEGOLAND

I det danske landskab ser man ofte vores store, grønne kraner og lifte, derfor synes vi også, at der som noget helt naturligt skal stå en BMS-lift i LEGOLAND.

I hjertet af LEGOLAND ligger Miniland, hvor man kan opleve verden i miniformat - i størrelsesforholdet 1:25. Her går børn og voksne på opdagelse i verdensberømte bygninger og miljøer. Alt sammen bygget af 20 millioner LEGO klodser. 

Da LEGOLAND åbnede den 4. april, stod som noget nyt i år vores 70 meter LEGO lastvognslift ved Københavns Havn i Miniland.

For at kunne bygge en lastvognslift som en tro kopi af den ægte vare, blev tegninger med mål og diverse billeder sendt til modeldesigneren, så byggeriet kunne gå i gang. Men det drillede. Den lange, tunge bom blev ustabil, når den kørte op og ned og knækkede hele tiden. Teknikere og modeldesignere måtte derfor tænke i andre baner. De har placeret motor og gearet, der styrer animationen under lastbilen, så tilskueren ikke kan se det, men udfordringen med at hæve og sænke bommen lod sig ikke løse. Resultatet blev en lastvognslift med hævet bom, hvor det er kurven, der kører frem og tilbage på bygningens tag. Det kan vi i BMS sagtens leve med, for det vigtigste for os er, at liften bevæger sig, så LEGOLANDS parkens gæster lægger mærke til den. Og det kommer de til!

Se det færdige og meget flotte resultat i LEGOLAND.

Ultimate Web