DanskEnglish

Generationsskifte 1. januar 2009

09-12-2008

Generationsskifte 1. januar 2009

Bestyrelsen for BMS har i samarbejde med selskabets ledelse valgt at gennemføre et generationsskifte på posten som adm. direktør. Således fratræder Søren Jansen (62 år) ing. HD, pr. 31. december 2008 og overlader posten til direktør Jens Enggaard.

Jens Enggaard (40 år) civ.ing., HD, har et indgående kendskab til branchen, tidligere som adm. direktør i Kran Ringen, som bestyrelsesmedlem i såvel KR Wind, som i TP Kranar AB, et datterselskab i BMS, og i Mammoét Holding Norge, der er delvis ejet af BMS.

Søren Jansen fortsætter med opgaver inden for strategi og forretningsudvikling i BMS koncernen, som bestyrelsesformand i BMS’ svenske datterselskab TP Kranar AB og som BMS’ repræsentant inden for arbejdsmiljøområdet i såvel dansk som europæisk regi. Desuden sidder Søren Jansen i et antal bestyrelser i øvrige danske virksomheder.

Selskabets direktion ændres ligeledes pr. 1. januar 2009. Afdelingschef for BMS’ liftforretning Henrik Osbæck udnævnes til divisionsdirektør, og afdelingschef Nils Lundgren, hidtil afdelingsleder for Projekt og Teknik, udnævnes til divisionsdirektør for forretningsområdet Krangården HeavyLift.

Direktør Fin Vandborg fortsætter i direktionen med det overordnede ansvar for BMS’ danske kranforretning, og endelig indtræder økonomichef Tage Thesbjerg i direktionen, ligeledes pr. 1. januar 2009.

Ultimate Web