Pressemeddelelser:
  • Pressemeddelelser

Køber og døber minikraner

BMS A/S har gennem de sidste 50 år været kendt for de helt store, grønne mobilkraner. Som noget nyt satser BMS nu storstilet på udlejning af minikraner.

Minikraner er et supplement til lastvognskraner og mobilkraner. Den helt store fordel ved minikranen er, at den kan transporteres gennem en helt almindelig dør. Den mindste minikran har en egenvægt på kun to ton. Hvor mobilkraner og lastvognskraner er forhindret i at arbejdet på grund af pladsmangel, kan minikranen ofte være en effektiv afløser.

”Markedet for minikraner er i rivende udvikling, men de kan også stilles op næsten over alt og samtidig løfte op til 24 tonsmeter,” fortæller divisionsdirektør Henrik Osbæck.

Kraner er hunkøn

Mobilkranerne i BMS har siden 1953 båret pigenavne. Alle starter med B, M eller S. Da virksomheden købte minikranerne, gik man i tænkeboks, for hvad skulle der nu stå på minikranerne? Den kreative medarbejder kom på den ide, at tilbyde medarbejdernes døtre, at de kunne få deres navn på minikranerne. Det blev en stor succes i BMS. Og til megen morskab. Medarbejderne bød ind med mere end 60 navne på døtre, der ønskede en minikran opkaldt efter sig. 

BMS satser på at have langt over 100 minikraner kørende inden for en årrække på 3-5 år.

”Vores ingeniørafdeling laver beregninger og AutoCAD-tegninger på de store kranopgaver. Vi trækker naturligvis på deres ekspertise ved specialopgaver, hvor de vurderer, at minikraner med fordel kan bruges,” siger Henrik Osbæck.

BMS A/S   ▪   Troldholm 8   ▪   9400 Nørresundby   ▪   Telefon 4494 9048   ▪   Fax 4457 0741   ▪   mail@bms.dk   ▪   CVR-nr.: 58145912