• Om BMS >
  • Sikkerhed og miljø

Sikkerhed og miljø

BMS sikkerhed og miljø

Sikkerhed

Sikkerheden er nøgleordet i BMS' hverdag. Store og små løft med vores kraner og løft af personer i vores lifte kræver, at BMS aldrig går på kompromis med sikkerheden.

Alle vores maskiner og udstyr lever op til danske og internationale bestemmelser. Eksterne leverandører certificerer vores løfteudstyr, og vores sikkerhedschef og sikkerhedsorganisation vurderer og reviderer løbende sikkerhedsinstruktionerne i de forskellige forretningsområder.

Sikkerhedsorganisation foretager uanmeldte, interne kvalitetsinspektioner af kranopsætninger, gennemfører interne sikkerhedskampagner og registrerer og informerer om ”Næsten Uheld.”

Endelig er alle afdelinger i BMS arbejdsmiljøcertificeret i overensstemmelse med kravene i DS/OHSAS 18001:2004, bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005.

Alt sammen for at styrke medarbejdernes fokus på sikkerhed i det daglige og dermed gøre BMS til kundernes sikre valg i det lange løb.

Miljø

Over for samfundet og omgivelserne i øvrigt ønsker BMS at eliminere og minimere udslip af skadelige stoffer mest muligt. Vi har derfor konstant fokus på ny teknologi og vedligeholdt udstyr.

Helt konkret handler miljøforbedringerne om at reducere brændstofforbruget og optimere affaldssorteringen. BMS har cirka 1.150 kørende enheder, som til sammen forbruger op mod 3 mio. liter diesel om året. Ved at optimere dæktrykket er dieselforbruget faldet med 2,5-3%.

BMS er også omhyggelig med sortering af affald. Spildolie, kemikalier, batterier, brændbart og ikke brændbart materiale opbevares og håndteres korrekt, så vi slipper for udgifter til afhentning.

DS-certificering
BMS A/S   ▪   Troldholm 8   ▪   9400 Nørresundby   ▪   Telefon 4494 9048   ▪   Fax 4457 0741   ▪   mail@bms.dk   ▪   CVR-nr.: 58145912